Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad, måltider og fødselsdagsfejring

Mad og måltider

I vores principper for mad og måltider tager vi udgangspunkt i, at det sunde valg skal være det nemme valg for børnene. Ved at servere mere af det sunde mad og mindre af det usunde mad, kan vi være med til, at give børnene et godt fundament for et sundt liv.

De ti kostråd og "Gi madpakken er vores udgangspunkt" for definitionen af sund mad.

Principperne er i kort form:

  • Det sunde valg, skal være det lette valg i Chilli.
  • Sunde, ernæringsrige og varierede måltider har betydning for børns velbefindende, udvikling, læring og samspil
  • Vi ønsker fortsat, at det er jer forældre, der vurderer og har ansvaret for, hvad jeres barn spiser i madpakken i Chilli 
  • Personalet har viden om sund og næringsrig kost og kan rådgive og vejlede herom
  • Måltidet er en del af det forpligtigende sociale fællesskab
  • Vi ønsker at børnene oplever madglæde og har indflydelse på, i hvilken rækkefølge det spiser maden i madpakken
  • Ved særlige lejligheder kan personalet servere lidt usundt - men det sunde valg skal også være en mulighed

 

Fejring af barnets fødselsdag

I vores principper for fejring af barnets fødselsdag tager vi udgangspunkt i, at det er barnet, der er i fokus og skal hyldes og fejres.

  • Vi fejrer barnet på dagen med flag, sang mv. Barnet kan/skal ikke uddele noget til fejringen
  • Gruppen modtager gerne invitationer til fejring af barnet hjemme. Dog skal dette ikke medføre udgifter til transport og det skal passe ind i husets øvrige planer. Hvis I serverer noget spiseligt anbefaler vi, at det er sundt og i børnevenlige portioner.
  • Uddeling af private invitationer er en mulighed i Chilli, hvis det er til hele gruppen.